Så blev lillebror 3 mdr. og døbt
Søndag d. 16 oktober blev Arthur døbt. Der er sket meget siden det sidste indløg for snart 3. mdr siden. Tiden går godt og vi trives alle i vores nye omgivelser.
d. 31 juli fik vi nøglerne til vores hus, det gik hurtigt med flytningen. i og med det var en søndag kunne hele familien være behjælpelig, og vi kunne samme dag sove i vores nye hus. Det har været skønt at flytte i nyt, hvor stort set intet skulle laves, så vi mange gange glædet os over at valget faldt på dette, dag for dag bliver vi gladere og gladere for det. De første 3 uger i Grindsted havde Søren fri, så vi kunne vente lidt med at sende William i pasning, og dermed kæmpe lidt mere for at få en vuggestueplads. Det lykkedes dog ikke, og mandag d, 22, august (samme dag som Søren startede på arbejde), var William og jeg omme og besøge hans kommende dagplejer, og allerede dagen efter kunne han starte. Et rigtig dejligt sted, hvor der er en jævnalderne med William, og to mindre drenge. de første to uger var hårde, men nu er der ingen problemer, vil faktisk sige at det går bedre end det gjorde i Kolding. William har fundet sin plads og er blevet rigtig glad for at bo her, det er skønt, da der har været nogle hårde dage for ham.
Arthur har jo været så lille under flytningen at han ikke har sagt noget til det, han tager det hele med et smil, og er en super glad dreng. Han er rigtig glad for William, som ofte får et smil, og William udbryder stolt “han griner af mig”. Arthur er suveræn til at ligge på maven, mindes jeg også at William var. Han nyder og ligge sån, og det kan ofte´være det han har lyst til hvis han er utilfreds. derudover vil han gerne helt op at stå på hans ben når man tager ham op i armene, så han er super fremmelig og dygtig.
Det eneste han ikke er god til er det med sut, hvilket William jo også var, men denne gang er jeg mere fastholdene, og vi arbejder dagligt med det, og synes det går bedre og bedre, så mon ikke han når at blive rigtig glad for den 
I søndags havde vi barnedåb. Sikke en fantastisk dag, vi mødtes i kirken tidligere for at få tages billeder, hvilket Arthur var meget tålmodig med. Efter det faldt han i søvn i fars arme, og sov under gudstjenesten. Han vågnede da han skulle have vand i håret, men sagde ikke noget til det, præsten fik endda smil efterfølgende. Bagefter tog vi hjem og fejrede dagen med den nærmeste familie. Alt gik som vi havde drømt om, det var en perfekt da hvor alle brikkerfaldt perfekt på plads.
Ann Pedersen