Arthur er begyndt at komme hurtig frem af, han minder meget om William i hans bevægelser, dog lidt bagefter tidsmæssigt, hvilket nok skyldes det ekstra kilo han slæber rundt på Men vigtigst er at han stadig er en fantastisk nem og glad dreng. Man kan altid trøste ham, og han har ikke betydelige præferencer for hos hvem han er. Dermed ikke sagt at han kun er nem, han vil tiltider gerne bestemme at man skal være ved ham hele tiden, og gider ikke lege selv, men så snart man tager ham er han glad og tilfreds. Det bedste er William, det kan ikke blive for vildt, ofte sidder Søren og jeg og krummer tær, og er klar til at springe til når William f.eks. får skubbet lidt for meget til ham fordi han vil trille ham om på ryggen, men Arthur ligger bare og griner over hele hovedet. Det er så skønt at se dem tumle sammen. William oplever dog også nu at det kan være træls at være sorebror, når Arthur vil have hvad han leger med, endnu kan William lege i fred oppe på sofabordet, men det får også snart sin ende når Arthur begynder at rejse sig 
William er startet i børnehave, og han har bare klaret det så sejt. han har en enkelt dag været lidt ked af det da jeg gik, og han har da stadig sin Anton med ind på stuen om morgenen, men ellers klarer han det i stiv arm. Den første tid holdte han sig meget tilbage, var stille, og stod mest og opserverede. Nu er det en glad og aktiv dreng som er godt i gang med at lege hver dag når jeg kommer.
Det næste store for William er at han herhjemme ikke har ble på, og tisser på potten. Også dette har han klaret over alt forventnig, kun 2 gange på 3 uger har han tisset i bukserne, ellers kommer han og siger når han skal tisse (det med afføring,er han ikke helt klar til). Vi håber på at kunne træne ekstra i påsken, så han også får mod på det i børnehaven.

Arthur skal starte i dagpleje pr. 1. juni, synes det kommer hurtig tæt på,tiden flyver afsted. Er slet ikke i tvivl om at det vil gå nemt, med hans milde væsen. Han er helt sikkert klar, håber også jeg bliver det hvor han skal hen ved vi ikke endnu.

Arthur og jeg var i går en tur på børne amb i Esbjerg,for at få tjekket hans hjerte, da jeg et par gange har observeret at han har haft blå læber. Vi fik heldigvis bekræftet at alt var fin. Derudover var de så søde og måle og veje ham, 8,750 kg og 72,5 cm. Så han følger hans kurve perfekt.

Vi glæder os til at tage til Cypern d. 23 april med vores sk’ønne drenge!

d. 31 juli fik vi nøglerne til vores hus, det gik hurtigt med flytningen. i og med det var en søndag kunne hele familien være behjælpelig, og vi kunne samme dag sove i vores nye hus. Det har været skønt at flytte i nyt, hvor stort set intet skulle laves, så vi mange gange glædet os over at valget faldt på dette, dag for dag bliver vi gladere og gladere for det. De første 3 uger i Grindsted havde Søren fri, så vi kunne vente lidt med at sende William i pasning, og dermed kæmpe lidt mere for at få en vuggestueplads. Det lykkedes dog ikke, og mandag d, 22, august (samme dag som Søren startede på arbejde), var William og jeg omme og besøge hans kommende dagplejer, og allerede dagen efter kunne han starte. Et rigtig dejligt sted, hvor der er en jævnalderne med William, og to mindre drenge. de første to uger var hårde, men nu er der ingen problemer, vil faktisk sige at det går bedre end det gjorde i Kolding. William har fundet sin plads og er blevet rigtig glad for at bo her, det er skønt, da der har været nogle hårde dage for ham.

Arthur har jo været så lille under flytningen at han ikke har sagt noget til det, han tager det hele med et smil, og er en super glad dreng. Han er rigtig glad for William, som ofte får et smil, og William udbryder stolt “han griner af mig”. Arthur er suveræn til at ligge på maven, mindes jeg også at William var. Han nyder og ligge sån, og det kan ofte´være det han har lyst til hvis han er utilfreds. derudover vil han gerne helt op at stå på hans ben når man tager ham op i armene, så han er super fremmelig og dygtig.
Det eneste han ikke er god til er det med sut, hvilket William jo også var, men denne gang er jeg mere fastholdene, og vi arbejder dagligt med det, og synes det går bedre og bedre, så mon ikke han når at blive rigtig glad for den

I søndags havde vi barnedåb. Sikke en fantastisk dag, vi mødtes i kirken tidligere for at få tages billeder, hvilket Arthur var meget tålmodig med. Efter det faldt han i søvn i fars arme, og sov under gudstjenesten. Han vågnede da han skulle have vand i håret, men sagde ikke noget til det, præsten fik endda smil efterfølgende. Bagefter tog vi hjem og fejrede dagen med den nærmeste familie. Alt gik som vi havde drømt om, det var en perfekt da hvor alle brikkerfaldt perfekt på plads.

Jeg havde tirsdag sammen med William været besøge en veninde og hendes to drenge i Skanderborg, en rigtig skøn dag for os alle. Dette var 9 dage før termin (38+5) Som sidste graviditet havde jeg slet ingen symptomer på noget var undervejs, før vandet gik kl 1.30 natten til onsdag.
Efter at have overvejet situationen lidt hvad der var mest hensigtsmæssigt at gøre i forhold til William, der var jo stadig ingen veer, vækkede jeg Søren. Vi blev enige om at ringe til mormor med det samme, da vi jo ikke havde kontrol over hvor hurtigt det ville komme til at gå, så var det bedst at være sikker på William var godt afsat. Hun var selvfølgelig klar til med det samme at kører til Kolding og hente William. Efter Søren havde lagt røret på vågnende William og var MEGET frisk. Han ville lege, hygge og putte, så det var ingen sag at sende ham afsted med mormor, til trods for at det var midt om natten.
Kl 4.30 var veerne regelmæssige og vi tog op på sygehuset, til min skuffelse var jeg dog kun  cm åben på dette tidspunkt, jeg fik et lavement som skulle sætte veerne igang, samt tømme min tarm. – hvilket var en yderst ubehagelig fornemmelse. Hvor meget det hjalp veerne kan jeg naturligvis ikke udtale mig om, men kl 6.20 var jeg ihvertfald allerede de 10 cm åben og han var på plads til at blive presset ud. 6.41 lå han i mine arme og gryntede. Der var ikke meget lyd på ham, men helt fantastisk var han. Lige fra jeg fik ham i armene, blev jeg overrasket over at man kan elske en lige så højt som første gang, da jeg lagde med William. Jeg kunne med det samme se at han var noget tykkere end hvad William var, dobbelt hage, og en rund mave. Fødselsvægten sagde 3660 gram og 50 cm. En stor dreng i betragtning af han er født 9 dage før tid. Kort tid efter blev han lagt til brystet, hvilket faldt ham naturligt med det samme. Der lagde han en times tid og hyggede sig. Søren hentede lidt morgenmad, som vi nød med tanken om nu at have to smukke drenge. allerede kl9.30 tog vi hjem, en beslutning vi selv traf, eftersom vi gerne ville hjem i vores egen seng, og nyde lillebror og et par timers søvn, inden den stolte storebror skulle komme hjem. Det var så dejligt at få William hjem igen, og se ham være helt vild med det nye familiemedlem. Han ville mysse ham, ae ham, sidde med ham o.s.v. hele tiden. Lillebror som hedder Arthur er en utrolig blid knægt, han sover det meste af tiden, er meget opmærksom når han er vågen, og super god til at spise. Er sikker på han glæder sig til at kunne lege med William, og helt sikkert også omvendt.

I dag er Arthur en uge, og er allerede en hel naturlig del af vores lille familie. Vi har haft masser af barselbesøg fra venner og familie, det er ihvertfald sikkert at William har nydt dette, Arthur har sovet fra det meste – helt sikkert fordi han føler sig tryg i selskabene. Vi har netop haft besøg af sundhedsplejesken, som både oplevede Arthur skide (her nåede hun dog at tage en stofble frem), og tisse (her ramte han hende på kjolen med skarp stråle ). Med hans baby charme gjorde det naturligvis ingenting, var blot et pudsigt indslag, mens hun troede han lå og sov. Vi var overbevidst om at han havde taget på, da han har spist godt fra dag 1, vægten sagde dog “kun” 3.700 gram, men det var hun godt tilfreds med, man siger de blot efter 10 dage skal være på fødselsvægten, da de kan tabe sig i starten, han er kun 7 dage. Desuden målte hun ham til 52,5 cm.

Vi nyder vores ferie som vi sørger for at få mest mulig ud af, først en skøn lillebror og i weekenden flytter vi i hus. Det er en fantastisk tid, og vi nyder alle at være en familie på fire (+hund)

Jeg gik på barsel efter endt praktik d. 1 juli, præcis 4 uger før terminen. Som min sidste graviditet har jeg klaret mig rigtig fint helt op til min barsel, utrolig man kan være så heldig to gange i streg så kan man vel også være heldig at få et dejligt nemt barn to gange i streg

Jeg har de to første uger af min barsel, brugt på at fylde lidt flyttekasser, så vi har lidt med os hver gang vi kommer til Grindsted, og så vi nemt kan få flytningen overstået når vi overtager huset d. 1 august. Vi har desværre stadig ingen køber til lejligheden, men det tror jeg egentlig bare vi har accepteret, vi kan jo desværre ikke gøre noget ved det. Så bliver den ikke solgt inden vores seks månenders kontrakt med Nybolig udløber, bliver den lejet ud. Herudover har jeg købt lidt nyt babytøj, da der efter min mening skal lidt nyt til, og ellers fået vasket det William brugte da han var lille. Utrolig at sidde med så småt tøj, hvor er det fantastisk, og hvor er det utroligt at de vokser så hurtigt. Ellers bruger jeg dagenen på at slappe lidt af, lytte til kroppens træthedssignaler, og ellers bare nyde de fantastiske spark jeg får.

William er stoppet hos vores fantastiske dagplejer d. 1. juli, det var en meget rørende dag, ihvertfald for Bettina og jeg. William synes hvis bare det var mærkelig at han blev nusset og krammet så meget den dag, og hyggeligt mor kom til eftermiddagskaffe. Efterfølgende havde han to uger i gæstedagpleje, hvilket han har klaret suverænt, så nu er også han klar til et nyt kapitel skal starte. Det er endnu ikke afklaret om det bliver i vuggestue eller dagpleje.
Vi håber blot at lillebror kommer inden han skal starte så de kan nå at få lidt kvalitetstid sammen, inden dagligdagen starter igen.

Ellers har vi det alle godt, og er klar til at tage imod endnu et fantastisk familie medlem. 

Hvis vi skal starte hvor vi slap sidst, var vi i starten af marts til 20 ugers scanning. Hvor der selvfølgelig var mest fokus på om organerne så fine ud, der var slet ikke noget at komme efter, det tyder på at blive et vidunder endnu en gang. Og endnu en gang en dreng, vi havde ingen forventninger eller forhåbninger om hvad det ville blive, jeg ville dog være blevet mest overrasket hvis det var en pige, nok mest for de det med drenge det kender vi lidt til J Så glæden er stor, det vil være mine fornemmeste opgave som mor, at sørge for at mine to drenge bliver gode legekammerater. Han lå desværre ikke så vi kunne se ansigtet, så de scanningsbilleder vi fik med er vi ikke helt klar over hvad forestiller, formentlig nogle organer J vi sluttede dog af med at få beskeden om at min moderkage ligger lidt langt nede, derfor skal vi til en ekstra scanning sidst i maj, så vidt jeg har kunne finde ud af, betyder det at hvis den ikke flytter sig skal han tages ved planlagt kejsersnit, ca 90 % af tilfældene når den dog at sætte sig rigtig. Men skidt med det, så længe han har det godt.

Som sidst har jeg også denne gang været til glukose belastning, hvilket jeg var i fredags, en træls ting at bruge det meste af en formiddag på, men det skulle gøres. Ellers forløber graviditeten planmæssigt, energiniveauet er i sær om morgenen og om aftenen på et meget lavt niveau, det gør det naturligvis heller ikke nemmere at have en to årig søn som jeg ikke ønsker at tilsidesætte. Jeg vågner tit om natten med kramper i mine ben fortiden, hvilket er yderst ubehagelige, og benene er trætte og ømme flere dage efter, vi skal til jordmoder tirsdag håber hun kan lærer mig nogle fif, synes jeg dyrker så meget motion som muligt og spiser varieret får vitamin tilskud, men jeg er åben for forslag. Men som sagt er det jo bare små problemer, alt i alt har baby og jeg det rigtig godt, han er meget aktiv, og nyder helt sikkert sin sidste tid i hulen. Men det er helt sikkert en skøn tid, som går væsentlig hurtigere end første gang, da tiden flyver af sted med diverse dagligdagsopgaver og små projekter. Ville passe mig fint hvis han som William kom lidt inden terminen, så der lige kunne være lidt ro omkring det inden flytningen skal begynde. Men nu må vi se, der er indtil videre ikke nogen som står og venter på lejligheden i Kolding, så vi tager det en dag af gangen når vi kommer dertil.

Vi snakker stadig en del med William om baby, i håb om at kunne gøre lidt forarbejde så forståelsen er nemmere når babyen kommer til verden. William elsker små babyer, de har fået et par tvillinger i dagplejen på ca 10 måneder, William går og aer dem på håret og finder legetøj når de bliver ked af det, Bettina siger han er så glad for dem, men det er selvfølgelig noget andet når det er mor og far som får en baby, og han vil være der hele tiden.

Vi har snakket med William om hvad baby skal hedde, der har især været et navn som er gået igen i samtalerne, det er Sørens valg og Søren er ikke til at få med på nogle andre ideer, jeg er også begyndt at vende mig til det. Men sjovest så har William accepteret det navn, prøvede i dag at komme med andre forslag, men nej dem kunne ikke accepteres af William, han mener babys navn er bestemt.

Jeg er i praktik for tiden, hvilket jeg skal være frem til 1. juli, altså er det meningen at jeg skal afslutte praktik forløbet og dertilhørende prøve, og derefter starte min barsel. Men puha jeg synes nogle dage er hårde, jeg skal være i Ribe kl 8, så William og jeg kører hjemmefra kl 6.45, William klarer det helt uden problemer, han er god til at tilpasse sig. Men mine øjne er godt nok tunge om morgenen, og om aftenen er jeg stort set klar til at gå i seng og se fjernsyn kl 20. Har kigget på blog indlæg fra dengang vi ventede William, der synes vi 7.30 var tidligt at stå op, hvor er der bare sket meget siden. Vi er Lalandia med Frank denne weekend, og William vågnende først 7.15 hvor Søren og jeg allerede var vågen.

I påsken var vi på William på sin første charterferie på Lanzarote, med farmor, farfar fasterne og grandkusine Trine. Vi havde en skøn tur, til trods for det ikke alle dage var pool vejr, så gik tiden med at lege på legepladsen samt at gå og finde firben, hvilket slet ikke var svær, William synes de var så sjove. Men vigtigst af alt fik vi alle slappet af, det var en rigtig dejlig tur.

Vi fandt ud af at der var en lille ny på vej fredag d. 26. november. Det husker jeg tydeligt, da jeg den dag skulle til julefrokosti Esbjerg med klassen, og dermed skulle finde ud af om jeg skulle finde på en undskyldning for ikke at skulle skåle med klassekammeraterne. Jeg kunne heldigvis nemt bruge undskyldning at jeg skulle kører hjem, og William fik skylden for at jeg skulle hjem om aftenen, da flere tilbød mig at kunne sove hos dem
Allerede få uger efter trådte morgenkvalmen ind, og forsatte i mange uger, først nu er det slut med morgenkvalmen. Jeg var de første måneder også meget træt, og det gjorde det meget frustrende idet jeg ikke følte mig som en supermom i forhold til William. Men nu er det heldigvis også ved at være ovre. Så alt i alt har jeg det nu rigtig godt.

Om en uge skal vi til anden scanning, hvor vi forhåbentlig kan se at baby har det rigtig godt. Desuden krydser vi finger for at den vil vise os kønnet. Det gør det nemmere at forholde sig til, bliver mere personlig at snakke om, og nemmere at snakke om navne, hvilket absolut ikke bliver nemt , så der er jo ingen grund til at gøre det sværere end det er

William prøver vi at inddrage så meget som muligt, han snakker også om baby som værende inde i mors mave. Han forstår at snakke til baby gennem navlen, give mysser og de piller jeg tager om aftenen bliver omtalt som babys mad. Men det er helt sikkert det bliver svært at forstå den dag baby er uden for maven, og vil dele opmærksomheden. Jeg har heldigvis været hjemme hos min kusine og besøge hendes baby, hvor det viste sig at William var fuldstændig vild med den baby, og ville mysse og sidde med hende, helst hele tiden Så med tilvendning for vi en super storebror i William.

Der er ved at vise sig en lille mave, er endnu i tvivl om, om jeg bliver større end sidst som myterne ellers siger man bliver så det må tiden vise, endnu går det fint i mit almindelige tøj.  

Siden sidst har vi holdt jul, vi har købt hus, vi har fundet ud af der er en lille ny på vej, og vores store dreng er blevet 2 år… Utroligt men sandt. Så de manglende opdateringer på siden skyldes bestemt ikke at vi ikke laver noget, nok nærmere det modsatte

Vi holdt juleaften hos farmor og farfar i Skjoldbjerg, hvor også fasterne og oldemor Bibbe var. Det var min første juleaften uden min del af familien. Det gik rigtig godt, og vigtigst af alt havde William en dejlig aften, en aften på Williams præmisser hvor vi dansede om juletræet efter forretten, og William fik sin del af gaverne. Om han elskede at danse og synge om træet, samværet eller gaverne mest, vides ikke men han havde en skøn aften. Første juledag var vi hos mormor og morfar i Grindsted, sammen med hele min del af familien, de skønne traditioner blev gentaget, igen med succes og endnu en dejlig dag. Også anden juledag blev fejret med familie, så vi var mættet og klar til at komme til Kolding og rykket gaverne ind i lejligheden da vi kom til d. 27. dec.

Inden vi tog til Kolding var vi dog lige en smut forbi Grindsted og få underskrevet købspapirer på hushandel. Vi overtager en skøn villa i Engsøparken d. 1. august. Vi glæder os mere og mere som tiden nærmere sig, mest af alt at få en have William og Georg bare kan løbe ud og lege i. Men også til at have det hele i et plan, der er heldigvis mange grunde til vi glæder os. Det opvejer det at William skal væk fra vores skønne dagplejemor, er en af de få ulemper der er ved flytningen, men det bliver super svært at skulle sige farvel og starte på noget nyt, ihvertfald for moren.

Nytårsaften holdt vi i Grindsted hos Rikke og Kim m.fl. en skøn aften, hvor vi var nødt til at offentliggøre vores lille hemmelighed, at der er en baby på vej, så jeg havde en fornuftig forklaring på ikke at skulle have alkohol. Naturligvis en glædelig nyhed for alle. Vi havde en skøn aften, hvor børnene forstod at underholde hinanden, og vi voksne kunne nyde virkelig god mad, og super godt selskab.

William bliver stadig sjovere og sjovere, det er især hans sprog der hele tiden udvikler sig. Han er en lille papgøje han gentager hvis han lige fanger de siger noget som lyder sjovt i fjernsynet, hvad enten det er “super fedt” fra børnefjernsyn eller længere mere komplicerede ting fra tv avisen eksempelvis. Men også når Søren og jeg snakker sammen er der til tidere ekko på, hvilket gør det svært at snakke sammen, da vi ikke kan lade være med at grine af William ind i mellem. Han elsker desuden at synes sange, og kan selv rigtig mange, både med fagter og ord. For det meste vil han gerne have at vi synger sammen og laver fagterne sammen, specielt er han stor fan af hjulene på bussen, hvor han kan versene “Rundt, rundt, rundt”, “åbn og luk”, “klir, klir, klir”, “Vræ, vræ, vræ”. men også lille Peter edderkop, bager bro, Jens Petersens ko og lille undulat er klassikere. Sidst har han i legestuen lært Mester Jakob, som han selv kan synge det hele af, det sker hvis jeg prøver at synge med, at jeg får afvide “NEJ NEJ, STOP”.

William er for en uge siden fyldt 2 år. Vi holdte fødselsdagen hos mormor og morfar i Grindsted, søndag d. 20. Vi ser rigtig meget frem til at kunne holde fødselsdagene selv i vores “nye” hus. Men det fungerende nu rigtig godt, familien dukkede fuldtalligt op, så vi talte 20 i alt. Dagen startede kl 9.30 hvor vi havde inviteret til morgenmad med hjemmebagte boller og fastelavnsboller. Men først gaver, hvilket var meget overvældende for William, men han var yderst begejsteret for hver og en. En uge efter fødselsdagen er det stadig spændende. Men det sjoveste er sjovt nok nogle kinder æg figurer Oldemor Bibbe havde gemt fra Sørens barndom. De bliver sat på rækker, fyldt i brandbilen m.m.

Selve dagen var en hverdag, vi skulle tidligt afsted, men nåede at hygge med gaver i sengen. Han fik af os en guitar, som allerede har sprunget et par strenge, hvilket nok bare viser han er en ægte rock stjerne Bagefter var det i dagpleje hvor der skulle hygges. Desværre var William allerede før hans fødselsdag begyndt at hoste, især om natten, og meget lidt appetit. Han havde desværre også haft det lidt skidt i dagplejen på hans dag, så den blev sovet væk. Om aftenen havde vi besøg af nogle bedsteforældre, det passede William fint, da han var halv sløj kunne han skiftevis slæbe dem med indtil fjernsynet

Dagen efter var vi til to års undersøgelse, han er stadig helt perfekt, hvilket vi aldrig er i tvivl om. Med 10,5 kg og 84 cm, følger han sin kurve helt perfekt. Et stk dejilgt mandfolk!!!!

Vi kom hjem d. 1. September, hvor vi fløj hjem med mormor og morfar, som turen derover gik hjemturen også problemfrit. På dette tidspunkt havde William lige lært at sige “piee”, så han brugte den første tid på at pege på pigerne i flyet og sige “hej piee”, utrolig underholdende.
Nå men vi kom hjem meget umattede allesammen, William med en smule jetlag, hvor han var vågen et par timer midt på natten. Vi kom hjem onsdag og allerede torsdag, var William i dagpleje, jeg i skole og Søren på arbejde. William brugte den første dag i dagplejen på at sove, dagplejemoren Bettina havde ellers glædet sig rigtig meget til at se ham igen.

De første par uger havde vi lidt problemer når William skulle afleveres i dagpleje, han var rigtig ked af det, allerede når vi snakkede om det hjemmefra, heldigvis var der intet når først mor eller far var ude af syn. Siden hen er han heldigvis faldet trygt til, løber ind og leget snart inden han har nået at få tøjet af. Selv når han er i gæstedagpleje er han utrolig medgørelig, det er moren ihvertfald meget stolt af.

Gennerelt er William blevet meget mere fræk og udadvendt, han har perioder hvor han hele tiden skal søge grænser og helst lige gå en anelse over, men det er helt sikkert at han ved hver grænserne går 
Han er blevet utrolig dygtig til at snakke, listen dækker bredt, tror han kan sige alle dyrelyde, ved dog også hvad de fleste dyr hedder. Navne bliver sikkert noget af det næste han får succe med, han kan allerede sig Mor (begyndte han med for ca 2 måneder siden, hvilket han er rigtig god til at sige), så kan han sig far (bar), mormor (både mormor og morfar), Jonas (Jona), Stine, Tina (dagplejemor Bettina) Mille og Georg (Gee).

Generelt kommer der nye ord til heletiden nogen af dem vi hører ofte er, Nøgler, Sut, Bamse (bamme), Hov, Av, Lege, Mam, Biler, Traktor, Trap, Mæh, Hund, Tiger, Miav, Tegne osv.

William er stoppet med at bruge sut, på nær når han skal sove. Det var noget som blev besluttet på vores efterårsferie på Ærø (et ophold vi havde vundet i Bingo Banko), et super dejilgt ophold hvor vi havde tid til at være 100 % sammen. Jeg vidste at William ikke brugte sut i dagplejen, så syntes det var noget pjat han gik og spurgte til den hele tiden når han var sammen med mor og far, og i øvrigt blev meget pyldert og sur hvis han ikke måtte få den. Derfor besluttede vi mens William ligeså sødt sov middagssøvn at det så var nemmest helt at undvære sutten, så den har siden lagt fast i sengen, det var overraskende nemt at få indført. Vi har en bog med en vuggestue vi ofte kigger i om aftenen, deri er der billeder af nogen børn der er ude og sove, William er hurtig til at se at der er en der har tabt sin sut, og han synes det er synd for hende som sover uden, men så er det godt hun har en bamse.

Nu nærmer julen sig, en spændende tid at gå i møde, i sær i den alder William han har, han kan jo ikke huske det fra sidste år, han har i weekenden (hvor han var hos mormor og morfar) været på julemesse og set julemanden, det var en meget spændende mand med karameller
Juleaften er det farmor og farfars tur til at have besøg af os, så tager vi hjem til mormor og morfar 1. juledag, skønt at have så stor en familie 

Vil i denne tekst primært beskrive vores rejse herover, samt vores første tid herovre da der er sket så meget på det sidste.

Søren tog allerede af sted d. 18 juni, William og jeg skulle selv tage rejsen til Louisville d. 1. juli, altså skulle vi undværer far Søren i 14 dage hvorefter vi skulle rejse selv, hvilket i sig selv umiddelbart ville blive en stor prøvelse.

Dagen op til rejsen skulle jeg have de sidste dage i skole, have afleveret en eksamens opgave, pakke samt gøre hjemmet rent. Den første uge tog vi ganske roligt, en aften var det Sankt Hans hvor William og jeg tog med en veninde ned til Slotssøen, en dejlig aften. De andre dage tog hinanden med skole/dagpleje og aftenerne med hjemmehygge.
Den øvrige tid fik vi stor hjælp af alle bedsteforældre, som glædeligt tog sig af William, for at nyde den sidste tid med ham inden afrejsen.

1. Juli var vi klar til afrejse, Georg var sat i familiepleje i Skjoldbjerg, alt var pakket og gjort klar til afrejse. Vi blev kørt i lufthavnen af mormor, det var en mærkelig fornemmelse af stå med fødderne på dansk jord for sidste gang i 2. måneder, men samtidig dejligt vores eventyr nu endelig skulle starte.
Alle havde været meget bekymret og betænkelige med at jeg selv skulle rejse med William, en tur på ialt 16 timers, selv prøvede jeg på ikke at bekymre mig der var jo kun en vej. Første fly vi skulle med var fra Billund til Manchester, William sagde intet til det at flyve han synes det var meget spændende. Kort efter piloten sagde vi skulle til at lette begyndte William at græde, det varede ved ca. 5 min jeg frygtede han havde propper i ørene, kort efter faldt han dog i søvn, han var åbenbart bara blevet rigtig træt (han nåede dog kun at sove 15 min). Vi ankom til Manchester hvor vi kun havde 1½ time, her var det meget hektisk så William sad bare i klapvognen fik en frugtstang og så var der styr på ham. Vi kom til gaten præcis som de begyndte at boarde, lige presset nok efter min smag, så det var en lettelse at komme på det rette fly med 8½ timers afslapning forude.
Vi kom her til at side ved siden af et midaldrende britisk, de var så søde og hjælpsomme, det var en fornøjelse med deres selskab. De var meget interesseret i William og omvendt. Er sikker på at de var en stor del af skylden til at vores flyvetur blev en succes. Efter 3 timers flyvning var det tid til at være frokost, og jeg var ved at være rigtig sulten da William havde spist det meste af morgenmaden, men kort tid inden maden kom til os faldt William i søvn og jeg måtte aftale med stewardessen at vi ventede med mad til han vågnede. På denne flyvetur sov han kun denne time, vi fik kylling og ris efter William vågnede, igen spiste han næsten det hele (Synes det var lidt ringe at vi skulle dele en portion). Der var i øvrigt intet luksus over dette fly, det lignede til forveksling et charterfly.

Vi ankom til Chicago 3 timer inden vi skulle med det næste fly, det var meget passende. William kunne nå at komme ned og bruge noget energi (selvom klokken var 22 dansk tid inden vi skulle med sidste fly, havde han kun sovet 1time og 15 min siden kl 5.20). Han havde enormt meget energi. vi fandt hurtigt det sted vi skulle på sidste fly, og i nærheden et sted med masser af plads hvor han kunne løbe omkring, der gik dog ikke mange minutter inden han fandt ud af at det var sjovere at løbe ud af det område så jeg måtte efter ham, som i nok kan renge ud var jeg ved at være træt, så dette var nok det hårdeste tidspunkt på turen.  Da vi endelig kom på sidste fly skreg William igen ca. 5-10 min hvorefter han faldt i søvn. Vi var endelig i Louisville hvor vi fandt far Søren som stod og ventede på os, William hang i klapvognen, men da han hørte hans far vågnende han igen, det var et glædeligt gensyn for os alle.

Vi tog en taxa fra lufthavnen til vores lejlighed, de er i Louísville 6 timer efter dansk tid så klokken var her kun 17. Vi tilbragte aftenen i lejligheden og klokken blev 19 inden William sov igen, vi var super spændte på hvordan han ville omstille sig. Det vidste sig at den rodede dag med lidt søvn og mange spændende ting faktisk endte med at William passede i den nye tidszone. Han vågnede klokken 3 hvor vi troede at vi måtte op, han kom over i vores seng og efter lidt hygge faldt han i søvn igen og sov til kl 6.

Den løbende weekend var vi ude og undersøge indkøbsmuligheder og en nærtliggende legeplads. Det var dejligt at være samlet som familie igen.  Søndag var det d. 4. juli som i USA er uafhængighedsdag, vi havde hørt det skulle være en stor fest dag, og Søren havde fundet en park hvor vi kunne tage hen og fejre det. Vi var der kl. 5 hvor arrangementet startede, det var enormt varmt så vi startede med at gå en tur ved legepladsen og benytte nogle stier rundt om i parken for at komme fra det ene skygge sted til det andet. Fyrværkeriet begyndte ca. kl 22 hvor det var blevet mørkt. Parken lå helt ned til floden mellem Kentchucky og Indiana så vi havde god udsigt til fyrværkeri fra begge stater. Det var en super dejlig dag og en smuk aften.

Søren arbejder mandag-torsdag disse dage har William og jeg primært brugt på hotellet og været ved en nært liggende shopping center, det er simpelthen for varmt og for bøvlet for at tage på længere turer da vi skal med bus, endnu har vi også kunne underholde os med dette.  Torsdag havde vi dog taget bussen for at handle lidt og besøge en legeplads kort (det var desværre for varmt for os). Det vidste sig dog at vi var heldige med at tage hjem forholdsvis tidligt, da der om eftermiddagen var et frygteligt vejr hvor vi bor, vi oplevede en tornado med følge af et voldsomt torden og regnvejr, åbenbart normalt herovre men jeg synes det var meget voldsomt. Fik også skrevet til Søren at jeg håbede han blev kørt hjem af Mahesh, det gjorde han heldigvis skønt han var helt uvidende om uvejret skønt de var på universitet 30 min væk, han fik derfor sig en overraskelse da de kørte ned af vejen til vores hotel hvor mange træer var væltet.  William tog det hele meget rolig og faldt i søvn oppe ved mig midt i det hele.

Sidste weekend fik vi handlet stort ind fredag så vi så vidt muligt kan undgå det i hverdagene. Lørdag var vi i Louisville Zoo det var rigtig flot og en stor oplevelse for os alle. Søndag var den sidste dag inden hverdagen startede igen. Vi tog efter Williams middagslur ind til byen hvor vi så Slugger Baseball Museum, hvor vi bl.a. fik en rundtur produktionen hvor de producerer bat. Herefter spiste vi aftensmad på Hard Rock Cafe, det var virkeligt et lækkert sted med super lækker mad og god service.

Titlen på dette dokument skyldet at jeg mener William snart lærer at sige Cutie, Cute, Buddy og adorabel, han får enormt mange kærlige ord med sig på vejen, de er helt forgabt i ham, og han forstår jo at charme.

Indtil videre kan han ordene VOV (som bruges om alle dyr, og bruges tit) Bold, Mam, Bøh, hov, av, og utrolig lange kringlede sætninger som vi glæder os til at kunne forstå

.

Som det også kommer til udtryk i mængden af indlæg her på siden, er min barsel difinitivt slut, jeg startede i skole d. 8. februar, og der har været run på lige siden.
Vi skal lang tilbage for at fortælle om Williams fødselsdag, men jeg skal gøre mig et kort forsøg, det var jo en stor dag for os alle, så den går ikke lige i glemmebogen. Vi holdte fødselsdagen i Skjoldbjerg, hos farmor og farfar, dagen inden Williams fødselsdag, da denne faldt på en mandag i år, da vi naturligvis ville have både oldeforældre, bedsteforældre, mors og fars søskende med påhæng, og naturligvis Jonas og Lærke, så vi var i alt 19, desværre kunne morfar ikke være med, da han kort forinden var blevet opereret, og heller ikke oldemor Anna Marie, da hun har det bedst hvor hun bor.
Men vi havde en rigtig dejlig dag, til trods for at William ugen op til havde været syg, og ikke havde nogen appetit, så du smagte hverken fastalavnsboller eller lagkage, det må du have tilgode til din næste fødselsdag. Du var overvældet og begejsteret for alt dit nye legetøj, og der var ingen tvivl om at du havde en dejlig dag. Selve din fødselsdag mandag d. 22 feb. startede du morgenen inden i mors og fars seng, med fødselsdagssang og gaver, bagefter skulle du i dagpleje hvor du havde fastalavnsboller med, her spiste du en hel, hvilket Sigurd og Frida også gjorde, tror i havde en fantastisk dag.

William trives rigtig godt i dagplejen, de er stadig kun tre børn, så de har det som blommen i et æg, og nu hvor det er blevet fint vejr, er de næsten ude at gå ture, og nu er de alle tre så store, at de for det meste kommer ned af vognen, så de rigtig kan undersøge og lege med den skønne natur. Fugle er William især meget begejsteret for, hver gang han ser en fuld peger han og siger en meget ivrig lyd, så vi slet ikke er i tvivl om, at det er altså fedt.

I påsken var vi så priviligerede at være på skiferie i Norge, med alle fire bedsteforældre, faster Stine og Linette, to af Stines venner, og besøg af Frank det meste af ugen. Igen var William desværre ramt af sygdom, faktisk fra den søndag morgen jeg vækkede ham hvor vi skulle afsted, og indtil vi kom hjem, så det var rigtig uheldigt. Vi var ved vaglæge i Norge, som kunne fortælle os at feberen var 39,6 og han havde mellemørsbetændelse. Så det var både godt og skidt at det skulle ske på vores ferie, så du var kun meget lidt ude at kælke, men tilgengæld var det dejligt at vi havde bedsteforældrene der kunne hjælpe med at passe dig, for du ville meget af tiden kunne hænge, og spiste stort set ingenting. Men bort set fra sygdom, så var det en skøn tur, som vi bestemt håber vi skal gentage
Farfar havde regnet med at det var på din skiferie at vi skulle have dig lært at gå, men som naturlig del af at du havde det dårligt, havde du bestem ikke lyst til at skulle gå nogen steder, så det blev sat i bero.

Nu er du som sagt præcis 14 måneder i dag, og vi ved at du kan gå der var en aften hvor du næsten gik uden problemer, du kunne f.eks. gå over til sofabordet hvor der var nogle rosiner, tage en, og gå ca 10 skridt hen og give din far rosinen, det gjorde du flere gange. Derudover har du også gået hjemme i mormor og morfars have med en bold, så der er altså ingen tvivl om at du kan. Det er nu 3-4 dage siden du er gået rigtigt, og du er blevet meget opmærksom på at vi skal holde ved dig hele tiden, du vil gå rundt hele tiden, men det er med en finger i hånden, så vi glæder og til at du slipper, selvom folk siger at så er du alle steder, synes jeg at det er mere hårdt at skulle rende rundt med dig hele eftermiddagen, du er jo alle steder i forvejen

Som sagt er vi ved at planlægge sommerferie, Søren skal ned til en professor på et universitet i Louisville, Kenchucky, hvor mig og William skal med. Efter vores nuværende planer smutter Søren afsted ca. 10 dage før os, da vi ikke kan komme afsted, før jeg har afleveret en opgave. Vi glæder os meget, men er også spændte, især tænker jeg på flyveturen derover, alene med William, i store internationale lufthavne, puha, ingen tvivl om at det bliver spændende, heldigvis er jeg ved at have en stor drenge, som garanteret vil synes det er fedt.  Derover skal Søren på universitet, men´s mig og William skal gå og dangdere den, vi satser på et hotel med pool og familie venlige faciliteter, derudover skal vi selvfølgelige ud og undersøge byen, så vidt muligt på egen hånd, med offentlig transport.

Det var alt for denne gang